Kontakt os idag og få personlig vejledning

Email info@furnitureteam.dk 

Telefon 40 29 77 93

Hotelindretning

Hotelindretning på Grønland.

​Vi har arbejdet sammen med Hotel Arctic siden 1999. I løbet af årene har vi været med til at tegne, indrette og levere til det firestjernede hotel på Grønland. Samarbejdet er stadig i fuld gang under deres udbyggelse af 4 nye udendørs værelser.

 Her er en artikel fra Hotel Arctic's jubilæum om vores samarbejde.

"Det kræver gensidig tillid at arbejde tæt sammen om indretning, design og farver over en afstand af 4000 kilometer. Men indretningsarkitekt Lone Harritz og hotelejer Erik Bjerregaard har bevidst at det kan lade sig gøre. Samarbejdet startede i 1999, da kajakfløjen skulle indrettes - og der for alvor skulle gøres op med stilen fra hotellets start. Arkitekten Jan Wickmann kontaktede Furniture Team i København, og Lone Harritz har siden præget hotellets indretning.

- At få de højeste krav til kvalitet til at nå sammen med økonomiske realiteter er en vanskelig kabale, fortæller Lone Harritz. - Til gengæld er samarbejdet én lang, innovativ rejse, der både kreativt og praktisk udfordrer os. Men havde vi ikke selv oplevet naturen, lyset, klimaet, personalet ... ja, det hele, kunne vi umuligt skabe de løsninger, vi sammen med Erik Bjerregaard når frem til. At arbejde ud fra de unikke samspil mellem hotellet og naturens skiftende stemninger betyder noget særligt for os. Al indretning er med udgangspunkt i nordisk design, så man kan godt sige, at vi har været på forkant med den nordiske trend. Værelserne har forskellige farvekombinationer, hvilket er lidt af en logistikmæssigt udfordring, når vi er langt væk fra leverandører og systuer etc. Materialer, møbler og stoffer skal i øvrigt kunne holde længere end normalt, da reparationer og udskiftninger er mere kostbare, når vi opererer med store afstande. 

- Vi har også lært meget om at være forudseende og om logistik. Der opstår altid uforudsete problemer under et byggeri. Mål, der ikke passer. Lim, der pga klimaet ikke vil tørre mellem badeværelsernes fliser. Eller sengelameller, der til gengæld tørrer for meget... Detaljer og småfejl, der under andre forhold er lette at rette op på, får en anden betydning i Grønlands klima og infrastruktur. Lad mig nævne et eksempel: Containerne skal pakkes i forhold til de efterfølgende arbejdsprocesser. I Ilulisat kan man ikke bare tømme containerne og sætte indholdet i fri luft eller i en nærtliggende tempereret hal​. I 2008 havde vi 12 stk. 20 fods containere, hvor vi nøjagtigt vidste, hvad der var i hver enkelt - og hvor det stod. Vi lavede farvelagte container-indretningsplaner til speditørerne. En ny disciplin i vores branche, som vi har måttet lære os selv, smiler indretningsarkitekten."

Bliv ringet op​

Hvis du gerne vi kontakter dig omkring nogle af vores produkter, så udfyld venligst nedenstående formular, så kontakter vi dig hurtigst muligt.​

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​A. P. Møllers Allé 9A • 2791 Dragør • Telefon​ 40 29 77 93


​Kontakt os på telefon for at aftale et møde.